Faskine i Aarhus: test jorden før du dimensionerer

En faskine er et midlertidigt magasin for regnvand. Vandet fra eksempelvis et tag eller en terrasse ledes ind i et hulrum under jorden og siver derfra gradvist ud i den omkringliggende jord. Derfor er faskinens vigtigste forudsætning ikke selve plastkassen, men at jorden omkring anlægget faktisk kan modtage vandet.

Mange vil gerne gå direkte fra tagareal til en faskinestørrelse. Den fristende genvej er derfor et enkelt svar som 'X m² tag kræver Y kassetter'. De faglige og kommunale kilder viser, hvorfor det er for simpelt: samme tagareal kan kræve vidt forskellige løsninger afhængigt af jordens hydrauliske ledningsevne, lokal regnforudsætning, faskinens geometri og grundvandet.

Før du køber materialer, bør der derfor laves en nedsivningstest på den planlagte placering. Resultatet udtrykkes typisk som en K-værdi/hydraulisk ledningsevne og bruges som et centralt input i dimensioneringen.

• Hvor stort areal skal afvandes til faskinen?
• Hvad viser nedsivningstesten på den konkrete placering?
• Hvor højt står grundvandet i den kritiske del af året?
• Er jorden ren nok til, at nedsivning kan tillades?
• Kan afstande til bygning, skel, vej, boringer og vandmiljø overholdes?

LAR i Danmark og Spildevandskomiteen stiller et dimensioneringsregneark til rådighed for faskiner og andre LAR-anlæg. Modellen kombinerer blandt andet det tilsluttede areal, regnforudsætninger, jordens målte hydrauliske ledningsevne og anlæggets geometri. Kommunen kan samtidig fastsætte lokale forudsætninger som gentagelsesperiode og sikkerhedsfaktor.

Det betyder, at en fremtidig KloakKlar-beregner ikke bør skjule disse forudsætninger bag et enkelt tagarealfelt. En brugbar beregner skal enten kende de lokale parametre og K-værdien eller tydeligt fungere som et indledende overslag, der stopper, når data ikke er tilstrækkelige.

Faskinens form betyder også noget. Vandet siver i høj grad gennem siderne, og både Aarhus Kommune og de faglige kilder peger på, at lange/smalle eller lange/høje løsninger kan udnytte sidefladen bedre end en meget bred, flad løsning med samme magasinvolumen.

• Tilsluttet/reduceret befæstet areal.
• Hydraulisk ledningsevne K fra nedsivningstest.
• Lokal gentagelsesperiode og sikkerhedsfaktor.
• Faskinens længde, bredde, højde og hulrumsandel.
• Tømmetid og den effektive udsivningsflade.

Faskiner fungerer bedst, når jorden kan optage vandet, og der er tilstrækkelig umættet jord mellem anlægget og grundvandet. Tæt lerjord eller højtstående grundvand kan gøre anlægget meget stort, give lang tømmetid eller i praksis få det til at miste sin funktion.

En anden stopklods kan være forurening. Regnvand, der indeholder eller kan mobilisere problematiske stoffer, må ikke bare sendes ned i jorden. Kommunerne vurderer blandt andet tag- og belægningsmaterialer, aktiviteter på arealet og kendt jordforurening forskelligt, så den lokale myndighedsvejledning er en reel projekteringsparameter.

Endelig kan grunden ganske enkelt mangle plads til de nødvendige afstande. En faskine, der teknisk kan rumme regnen, er ikke en god løsning, hvis den placeres så tæt på huset eller skellet, at nedsivningen kan give fugt- eller nabogener.

• Meget tæt lerjord eller utilstrækkelig nedsivningsevne.
• Højt grundvand tæt på faskinens bund.
• Kendt eller mistænkt jordforurening.
• Regnvand fra overflader/materialer, som kræver rensning eller ikke må nedsives.
• For lidt plads til lokale afstandskrav og sikker placering.

Kommunerne har ikke ét identisk regelsæt for alle adresser. Afstande til bygninger og skel er ofte centrale, men grundvandsbeskyttelse, vandboringer, vandløb, jordforurening, kloakopland og den type overfladevand, der skal nedsives, kan ændre både placering og myndighedsproces.

Det er også vigtigt at skelne mellem selve nedsivningsanlægget og ændringer på det eksisterende kloaksystem. Flere kommuner tillader, at en grundejer ved et enfamilieshus selv udfører dele af faskinen og de nye regnvandsledninger, mens afpropning, tilkobling eller frakobling ved den eksisterende kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Nedenfor har vi derfor behandlet Aarhus særskilt. Brug den lokale sektion som tjekliste, men lad den konkrete tilladelse og adressens forhold være det endelige grundlag for projektet.

• Tjek kommunens aktuelle nedsivningsside for adressen.
• Tegn faskine, bygninger, skel og relevante ledninger på en situationsplan.
• Dokumentér det areal og den type overflade, vandet kommer fra.
• Afklar hvilke dele der kræver autoriseret kloakmester.
• Bestil først kassetter, når placering og dimensionering hænger sammen.

En faskine skal ikke kun kunne tage imod vand den dag, den graves ned. Partikler fra tagrender, belægninger og ledninger kan med tiden reducere anlæggets effektive nedsivning. Derfor er forbehandling, adgang til kontrol og løbende vedligeholdelse en del af en robust løsning.

Bolius anbefaler løbende rensning af tagrender og sandfang, mens Aalborg Kommune direkte kræver, at vand til en faskine først passerer en sandfangsbrønd. Kravene kan variere, men princippet er det samme: jo mindre slam der når selve faskinen, desto bedre chance har den for at bevare sin funktion.

Et tilbud bør derfor beskrive brønd/sandfang, adgang til rensning og hvad der kan kontrolleres efter etableringen. En nedgravet løsning uden adgang til vedligehold er vanskelig at fejlfinde, hvis haven senere begynder at stå våd.

• Hvordan holdes blade og sand ude af faskinen?
• Er der sandfang eller anden relevant forbehandling?
• Kan brønde og tilløbsledninger renses efter etablering?
• Hvad er den forventede kontrol- og vedligeholdelsesrutine?

Der findes ikke én troværdig lokal standardpris, som kan bruges på alle faskiner. Prisen er et centralt spørgsmål, men den samme 'faskine' kan dække alt fra få kassetter i let tilgængelig sandjord til et større projekt med jordtest, dyb udgravning, sandfang, ny rørføring, autoriseret kloakfrakobling og omfattende reetablering.

KloakKlar bruger derfor ikke et opdigtet prisinterval. Få i stedet tilbuddet opdelt i de poster, der faktisk ændrer økonomien. Først når to leverandører dimensionerer efter samme areal, K-værdi, lokale krav og ønskede scope, er priserne reelt sammenlignelige.

Hvis en leverandør alene giver pris ud fra tagets m² uden at spørge til jord, grundvand, placering eller kommunens krav, mangler der væsentlige projekteringsoplysninger.

• Nedsivningstest og eventuel rådgivning/dimensionering.
• Antal og type faskinekassetter eller andet magasinmateriale.
• Udgravning, jordhåndtering og adgang for maskiner.
• Sandfangsbrønd og nye regnvandsledninger.
• Autoriseret afpropning/til- eller frakobling til eksisterende kloak.
• Tilladelsesmateriale, tegninger og færdigmelding hvor relevant.
• Reetablering af græs, belægning, indkørsel eller bede.

Aarhus Kommune starter ikke med faskinens størrelse, men med adressen. Kommunens grundvandsbeskyttelseskort opdeler områderne i grøn, gul, rød og sort. I grønne områder er nedsivning via faskine og terræn tilladt efter de beskrevne rammer, mens gule, røde og sorte områder har strengere begrænsninger. I sorte områder kan der ikke bruges anmeldeordning; der skal ansøges.

Kommunen har en anmeldeordning for nedsivningsløsninger, der håndterer regnvand fra op til samlet 150 m² under de angivne betingelser. Over 150 m² skal der ansøges om nedsivningstilladelse, og ejendomme inden for boringsnære beskyttelsesområder skal altid ansøge uanset areal.

Aarhus Kommune angiver også konkrete dimensioneringsparametre: faskiner og regnbede skal kunne håndtere en 10-årsregn med sikkerhedsfaktor 1,2. For faskiner må tømmetiden højst være 144 timer. Kommunen henviser til LAR i Danmarks regneark og kræver blandt andet befæstet areal og K-værdi fra nedsivningstest som input.

• Slå adressen op i Aarhus Kommunes grundvandsbeskyttelseskort først.
• Afklar om projektet er omfattet af anmeldeordningen eller kræver ansøgning.
• Brug 10-årsregn og sikkerhedsfaktor 1,2 i den kommunale dimensioneringsramme.
• Dokumentér K-værdien med nedsivningstest.
• Kontrollér at den beregnede faskine kan tømmes på højst 144 timer.

Send de samme grunddata til alle leverandører. Oplys hvilket areal der skal afvandes, hvor vandet kommer fra, resultater fra nedsivningstest, den ønskede placering og hvad du ved om grundvand og eksisterende regnvandsledninger.

Bed derefter om, at tilbuddet forklarer den valgte dimensionering. Det bør fremgå, hvilke lokale regnforudsætninger og sikkerhedsfaktorer der anvendes, hvilken K-værdi der er regnet med, og hvordan den nødvendige magasinvolumen er omsat til den valgte faskinegeometri.

Til sidst skal det være tydeligt, hvem der håndterer ansøgning, kloakfrakobling, sandfang, reetablering og færdigmelding. På den måde undgår du at sammenligne et rent materialetilbud med en færdig, myndighedsklar løsning.

• m² tag/terrasse/andet areal, der skal afvandes
• K-værdi og dokumentation fra nedsivningstest
• situationsplan med bygninger, skel og planlagt placering
• oplysning om grundvand og kendt jordforurening
• eksisterende kloak/regnvandsstik og ønsket frakobling
• krav om opdeling af materialer, gravearbejde, kloakarbejde og reetablering